
AO’s indhentning af miljø- og bæredygtighedsrelateret data om produkter og byggematerialer
For the English version of this page, click here:
Indhold
EPD Data
Miljømærkater
DGNB ENV 1.2
DGNB ENV 1.3
EU Taksonomien
Generelle Ofte Stillede Spørgsmål
I takt med at der stilles stadigt flere krav til bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark, er det nu blevet afgørende for salget af byggevarer, at have styr på dokumentationen.
AO oplever en signifikant stigende efterspørgsel i behovet for miljø og taksonomi-relateret dokumentation, som de skal kunne besvare for at kunne sælge. Derfor har AO iværksat et projekt med det formål at indsamle så meget miljø- & bæredygtighedsrelateret data som muligt om produkterne i deres sortiment.
Hvad betyder kravene for leverandører og grossister?
Det betyder, at håndværkere potentielt kan fravælge de produkter som AO forhandler, da byggeprojektets dokumentationskrav kræver information som pt. ikke er tilgængelig om produktet.
Hvilken miljø- og bæredygtighedsrelateret information leder AO efter?
AO søger en række forskellig miljø- og bæredygtighedsrelateret information. Det kan som udgangspunkt deles op i 4 kategorier:
EPD data om produkterne (miljøvaredeklarationer)
Produkternes potentielle miljømærkning såsom: Svanemærke, indeklimamærket, EU-blomsten, EMICODES mm.
Produkternes efterlevelse af DGNB ordningens ENV 1.2 & ENV 1.3 kriterie.
Om produkterne overholder de relevante EU-taksonomi krav.
Denne side er udarbejdet med henblik på at vejlede AO’s leverandører til at få en bedre forståelse af den efterspurgte data. Har I behov for yderligere assistance for at udarbejde informationen, står vi til rådighed.
EPD Data
Informationen om produkters miljøpåvirkning præsenteres i høj grad gennem EPD’er, som på Dansk kan oversættes til miljøvaredeklarationer.
Disse udarbejdes i samarbejde med organisationer som eks. EPD Danmark, EPD Norge, EPD International osv. hvor der sikres en 3.parts verifikation. Derudover placerer den enkelte EPD-organisation dataen om produktets miljøpåvirkning digitalt i en database. Herfra kan den enkelte EPDs Information/data trækkes digitalt af AO.
AO vil gerne præsentere så mange EPD’er for deres produkter som muligt, hvilke betyder, at vi prøver at indsamle i den korrekte kobling til den digitale EPD.
For at kunne trække den specifikke data om netop jeres produkt(er), kræver det, at AO kender produktets / produkternes unikke EPD nøgle. Denne nøgle kaldes UUID, som står for “Universal Unique Identifier”, og oprettes af de enkelte EPD-organisationer i forbindelse med udgivelsen af EPD’en.
UUID’et er en 36-cifret kode som kan ud sådan her: 0a127f35-4f2b-47f1-ae8f-3e2533ae2510. UUID’et skrives ind med produktets navn og produktets EAN-kode, hvilke giver en fuld kobling mellem produkt og miljødata.
Hvis jeres produkt ikke har en EPD, udelades dette arbejde.
-
UUID’et hentes ved at kontakte enten EPD-organisationen eller den person/organisation som har udarbejdet EPD’en for jer. Alternativt kan UUID’et også trækkes gennem EPD-organisationernes API.
-
EPD’er har det med at blive opdateret eller ændret. Derfor vil AO hellere indhente det direkte link til EPD-informationen hos EPD-organisationen. Det sparer tid og energi med fremtidig vedligehold og upload af de nyeste EPD’er.
-
Ja vi hjælper gerne med at indhente de nødvendige UUID’er for jeres produkters EPD. Kontakt os og lad os høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe.
-
Hvis i ikke har nogen EPD’er, behøver i ikke lave øvelsen. I risikerer dog, at jeres produkt allerede nu bliver fravalgt i butikken af håndværkerne, da det ikke har den nødvendige dokumentation.
Vores anbefaling er, at få EPD’en lavet hurtigst muligt. Det er kort sagt en afgørende konkurrencefordel.
Miljømærkater
Der findes en lang række forskellige miljømærkater, som demonstrerer at produktet overholder en given række af kriterier. Typisk for miljømærkater er disse kriterier eks. afgasning af farlige stoffer til inde- eller udeklimaet.
Det er særligt certificeringssystemerne såsom DGNB, LEED og BREEAM som stiller krav om produkterne har specifikke miljømærkater. De mest typiske er: Svanemærket, Indeklimamærket, Blauer Engel, EU-blomsten, Indoor air Comfort, GUT Certification, EMICODE og M1 klassificering.
Det vigtige ved denne type mærkninger er, at der endnu ikke findes en 3.parts verificeret database, som indeholder den nødvendige dokumentation for de opnåede miljømærkninger. Derfor skal der ved indsendelse af information til AO indsendes:
Hvilke miljømærke(r) produktet har.
Dokumentationen for miljømærket, enten som PDF eller link til dokumentet.
Hvis jeres produkt har flere miljømærkater skrives alle disse da ind og der linkes til tilhørende dokumentation.
-
Skriv da dette miljømærkat ind i slutningen af fanen/dokumentet, og link til dokumentationen.
-
Intet problem. Denne information er lige så nyttig som information om miljømærkater.
-
I så fald vil Hein gerne hjælpe jer med processen i samarbejde med vores partnere. Tag endelig fat i os for en uforpligtende samtale om diverse miljømærkater.
DGNB ENV 1.2 information
ENV 1.2 kriteriet er for mange entreprenører og leverandører det mest udfordrende og komplekse kriterie i DGNB certificeringen, fordi der stilles en lang række kemiske begrænsninger til hvad produkterne må indholde. Der findes 42 forskellige fokuspunkter (kaldet indikatorer), som stiller krav til forskellige produkter/byggematerialer i byggeriet. Dertil er der 4 forskellige kvalitetstrin, som skærper hvad produktet må indeholde og ikke indeholde. Kvalitetstrin 1 er det mindst skrappe, mens kvalitetstrin 4 er det mest skrappe.
Nedenstående link leder til et direkte udklip af ENV 1.2 kriteriet fra DGNB-manualen, hvor man her kan se hvilke krav der gør sig gældende for hvilke typer produkter.
Bemærk: ovenstående er udtræk fra DGNB 2020 manualen for nye bygninger og omfattende renovering.
Hvilke produkter falder under ENV 1.2?
Vores anbefaling er, at man som udgangspunkt antager, at alle produkt er ‘reguleret’ i ENV 1.2. Når det er sagt er det primært alle produkter, som folk kan komme i kontakt med, eller kan se indenfor i bygningen, under rammekravene i ENV 1.2.
Sådan finder man ud af hvilke krav der er til mit produkt, og om det indeholder de ‘forbudte’ kemikalier eller ej:
Gennemgå ENV 1.2 tabellens 42 indikatorer, for at udpege hvilken eller hvilke indikatorer som kan gøre sig gældende for jeres produkt(er).
Her kan tabellens kolonner “produkttype” og “produktet bruges ved/på” hjælpe med at identificere relevante indikatorer.Noter indikatorens udpeget problematiske stoffer.
Gennemgå produktet / produkternes sikkerhedsdatablade for information om det skadelige stof findes i produktet eller ej.
Der vil ofte være situationer, hvor sikkerhedsdatabladet ikke indeholder nogen information om det problematiske stof, hvis det problematiske stof ikke findes i produktet / produkterne.Hvis jeres produkt(er) overholder kravene til eks. kvalitetstrin 2, men ikke kvalitetstrin 3 i den relevante indikator, skal jeres produkt noteres for, at det overholder kvalitetstrin 2. Hvis jeres produkt overholder kvalitetstrin 4, overholder det automatisk de andre krav, og kan noteres for at overholde kvalitetstrin 4.
Efter produktet er noteret for at overholde de relevante kvalitetstrin, vedhæftes der dokumentation for produktet/produkterne.
Dette er typisk i form af sikkerhedsdatablade o. lign. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med en “producenterklæring”. Producenterklæringen er en erklæring på tro og love om, at produktet overholder de givne krav, som producenten af produktet kan underskrive.RFBB har i forbindelse med DGNB manualen udgivet følgende skabelon som kan bruges som Producenterklæring:
Er i stadig i tvivl om hvorvidt jeres produkt overholder de relevante indikatorers kvalitetstrin eller ej, hjælper vi jer gerne med at redegøre for indholdet af kemikalier i jeres produkt(er).
-
I dette tilfælde skrives der kvalitetstrin 0 ind.
-
Ja, ét produkt kan godt være omfattet af flere indikatorer, hvis produktet kan bruges flere steder i bygningen. Et eksempel kan være maling, som både kan bruges både indenfor og udenfor. I dette tilfælde kan produktet være omfattet af indikator 1, 2, 5 og 21.
-
Det er svært at helgardere sig for, at håndværkere bruger ens produkt i situationer som ikke er tiltænkt.
Man bør derfor kun forholde sig til de indikatorer, som omfatter de områder/forhold hvor man som producent har tiltænkt produktet.
DGNB ENV 1.3 information
DNGB ENV 1.3 kriteriet omhandler dokumentation af både træ og natursten er produceret ansvarligt.
Træ
Der gives i DNGB point for at træ er enten FSC eller PEFC certificeret. Der må stadig gerne bruges ikke-certificeret træ, men det giver ikke point. Dertil er der mange bygherrer som stiller krav om certificeret træ. Kravene gælder både for konstruktionstræ, men også for køkkener og alle andre produkter, der indeholder træ.
Det er ikke tilstrækkelige at videresælge træ som er købt som FSC eller PEFC certificeret, uden selv at være en del af organisationerne. Man skal selv som virksomhed være en del af FSC eller PEFC organisationerne, for at kunne markedsføre ens produkter med, at det indeholder FSC / PEFC certificeret træ. Det Denne metode forsøger at minimere, at FSC’s og PEFC's ‘varemærke’ ikke udnyttes til at sælge falske varer som består af ikke-certificeret træ. Hver organisation som er med i FSC eller PEFC får et enten et FSC Certification Code eller et PEFC TM License Code. Denne kode efterspørger AO for at sikre deres leverandører tager del i at sikre bæredygtigt skovbrug.
FSC og PEFC gør brug af det som kaldes et COC-nummer. COC står for ‘Chain of Custody’, og er en unik kode, der oprettes for en portion træ, der skoves i en specifik skov på et specifikt tidspunkt. Koden varierer altså for hver portion træ, men sikrer derimod, at træet kan følges fra skov til byggeplads.
Vareleveringer til AO bør derfor indeholde information om produkternes træs COC-kode. Det gør AO i stand til at videreføre dokumentation på, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug.
Natursten
DGNB stiller i forbindelse med natursten krav om, at man som leverandør eller producent, kan dokumentere de sociale forhold i produktionen er i orden. Det kaldes “Dokumenteret ansvarlig oprindelse” Det er ofte selvsagt givet for produktion inden for EØS’s grænser, men er særlig vigtigt for produkter der kommer uden for EU.
For natursten fra ikke-EØS-stater + Schweiz skal det dokumenteres, at kravene i ILO-konventionen 182 er opfyldt, og at der bliver gennemført uanmeldte, uafhængige kontroller i stenbrudene. Produkter med blåt mærkat fra Stenhuggerlauget i Danmark, TFT Responsible Stone Programme, XertifiX- eller Fair Stone-mærkat opfylder de også kravene. Andre mærker skal specifikt godkendes af RFBB.
EU Taksonomien
EU-taksonomien er en klassificering af økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed. Den fastlægger kriterier for hvad virksomheder kan betegne ‘bæredygtigt’, og søger samtidig at fremme gennemsigtigheden i grønne investeringer ved at kræve alle noterede virksomheder, lån og obligationer i EU skal klassificeres efter taksonomien.
Taksonomien klassificerer virksomhedernes økonomiske aktiviteter i 61 forskellige kategorier, hvortil der findes forskellige krav til de 6 forskellige vurderingspunkter:
M1 - Klimamodvirkning (climate change) - Link til krav
M2 - Klimatilpasning - Link til krav
M3 - Vand & Havressourcer
M4 - Cirkulær Økonomi
M5 - Forebyggelse af forurening
M6 - Biodiversitet
For at en økonomisk aktivitet kan klassificeres som ‘bæredygtig’, skal aktiviteten opnå “Væsentligt bidrag til bæredygtighed” (Significant Contribution) for mindst én af de 6 vurderingspunkter, og samtidig undgå at klassificeres som at gøre “Væsentlig skade” (Do No Significant Harm) i de resterende vurderingspunkter.
Der er på nuværende tidspunkt kun blevet udarbejdet kravbeskrivelser for M1 og M2, ikke for de andre 4. Vi kan derfor kun lave en taksonomivurdering af økonomiske aktiviteter på M1 og M2, mens den fulde taksonomivurdering må vente til kravbeskrivelserne ligger klar.
Slutteligt indeholder EU-taksonomien et “knock-out” kriterie, eller en forudsætning på Dansk. Forudsætningen er, at de sociale forhold i den økonomiske aktivitet er i orden og at en række “beskyttende” aktiviteter uføres jævnligt. Mere om det senere under “Social minimumskrav”.
Hvem skal rapportere
Som det er nu, er det kun store børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med 500+ medarbejdere, der iht. til lovgivningen skal rapportere. De specifikke krav for hvem der skal rapportere bliver løbende strammet. Virksomheder i regnskabsklasse Store C skal rapportere på deres 2023 regnskabsår, når dette er afsluttet.
Mindre virksomheder kan dog ikke se sig fri at kravene, hvis de arbejder for større virksomheder. Det skyldes, at deres økonomiske aktiviteter ofte vil blive anset for at være en del af den størres virksomheds samlede aktivitet.
Det betyder reelt set, at en lang række af mindre virksomheder, der udfører arbejde for de større, også får omfattet en del af deres arbejde, og derfor vil opleve at den større virksomhed stiller krav om dokumentation til EU-taksonomien, så den større virksomhed kan løfte de gældende rapporteringskrav.
Derfor er AO i gang med at indhente den nødvendige information om de produkter de forhandler, så deres kunder, store som små kan løfte den dokumentationsbyrde de møder.
Hvad skal de små virksomheder udarbejde dokumentation for?
Det kort svar er: It Depends! Udfordringen er, at afhængig af den rapporterende virksomheds aktiviteter, kan der være behov for forskellig dokumentation. Nedenstående figur illustrerer situationen i en kontekst for AO.
Som det ses fra figuren, kan forskellige større virksomheder have behov for forskellig dokumentation. Man bør derfor som mindre virksomhed undersøge hvilke taksonomi-kategorier ens kunde skal rapportere på, og derefter udarbejde den nødvendige dokumentation. Den fulde liste af taksonomi-kategorier kan ses i de enkelte kravbeskrivelser for hhv. M1 Klimamodvirkning og M2 Klimatilpasning, som også vises længere oppe.
Sociale Minimumskrav
OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct (OECD RBC DD Guide) - Link
Deri findes der seks forskellige trin, som arbejdsgiver skal udføre og forholde sig til. De kan kort opsummeres til følgende:
En ansvarlig adfærdskodeks er indarbejdet i politikker og styringssystemer i virksomheden.
Der udføres løbende risikoanalyse af kritiske forhold i egen virksomhed, forsyningskæden og andet samarbejde.
Virksomheden har en systematisk plan for at reducere risici for brud på menneskerettigheder, samt hvordan kritiske situationer håndteres.
Virksomheden udfører løbende måling/vurdering af sin effektivitet med Due Diligence arbejde. Altså egenkontrol af ens løbende risikoanalyse og vurdering.
De ovenfornævnte tiltag rapporteres og kommunikeres eksternt.
Virksomheden etablerer en whistleblowerordning (klagemekanisme) som interne og eksterne kan gøre brug af.
Arbejdet kan virke som en administrativ byrde, der er opfundet bare for at være til gene - men i kravene ligger muligheden for at både medarbejdere, samarbejdspartnere, investorer mm. kan kigge virksomheder i kortene, for at tjekke deres tilgang til medarbejdere. Derudover er det også et forsøg på Europæisk plan at definere en række klarere krav for hvordan vi skal opføres os for hinanden.
Selve produktet af de 6 ovenstående punkter kan variere i størrelse. Der forventes ikke, at små virksomheder laver større rapporter om ovenstående krav. I stedet forventes det blot at virksomhederne kan dokumentere de har forholdt sig til kravene, samt laver en løbende opfølgning. (ville du i folkeskolen lave en blækregning du ikke skulle aflevere? nej vel! )
-
Ja. Fremadrettet vil der kun blive et større behov for at dokumentere de brugte produkter i et byggeri, og produkter uden dokumentation vil blive fravalgt, da der ikke findes tilgængeligt information på, om det må bruges eller ej.
Når det er sagt er de specifikke krav begrænset for det enkelte produkt, og for nogle produkter findes der slet ikke nogle krav. Dette er imidlertid også en viden som kan gøre, at ens produkt bliver valgt til.
-
Du kan finde forskellige eksempler på nettet, men vi præsenterer og illustrerer gerne eksempler på dokumentation i kontekst for jer.
-
Det afhænger af mængden af produkter samt den type dokumentation der skal udarbejdes for jeres produkter. Som udgangspunkt kan det være alt fra 50.000 til 200.000 afhængig af den manglende dokumentation og mængden af produkter.
-
Tag en samtale med jeres kunder, eller prøv at kortlæg produktets ved ned igennem forsyningskæden, samt de virksomheder der i kæden + slutkunden. Hvilke virksomheder er store nok til at blive omfattet af taksonomien.
-
AO stiller pt. kun krav til at deres leverandører afleverer dokumentation til kategorierne: 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.6.
-
jo, det vil det typisk være. Bemærk dog, at code of conduct for eks. for jeres virksomhed oftest ikke præsenterer de krav, som taksonomien efterspørger.
Det samme gælder for Code of Conduct for samarbejdspartnere. Her er det din erklæring for dine samarbejdspartnere gør arbejdet ordentligt, men EU taksonomien kræver dokumentation for, at det er opfyldt.
Denne side er udarbejdet med henblik på at vejlede AO’s leverandører til at få en bedre forståelse af den efterspurgte data.
Har I behov for yderligere assistance for at udarbejde informationen, står vi til rådighed.
Generelle Ofte Stillede Spørgsmål
Nedenfor kan de finde nogle generelt ofte stillede spørgsmål til rapporteringen til AO.
-
Spørg jeres kontakt i AO.
-
Hvis jeres varer ikke er godkendt efter de specifikke dokumentationspunkter, så kan i enten udlade at svare (altså efterlade punktet blankt) eller også svare nej specifikt.
-
Det varierer for områderne:
For EPD’erne er ikke krævet dokumentation, kun UUID.
For Miljømærkerne kræves der dokumentation for, at de enkelte miljømærker er opnået.
For DGNB kræves der dokumentation, der viser, at de givne krav i DGNB ENV 1.2 eller 1.3 er opfyldt.
For EU-taksonomien, er området stadig så nyt, at der endnu ikke er en særlig måde at aflevere dokumentation, som danner præcedens. Derfor kan dokumentationen varierer betydeligt. Det er ikke AO, som skal godkende dokumentationen, men AO’s kunder.